Om os

Hvem er vi?

Ulstrup Efterskole er en praktisk efterskole for bogligt svage, og
unge med særligt behov i alderen fra 14-18 år. Størstedelen af eleverne
kommer fra folkeskolens specialklasser, nogle har gået i almindelig
klasse med støtte i form af special-undervisning eller med støttelærer.

Vi er en efterskole med plads til 50 elever. Der er ansat 15 medarbejdere.
Undervisningen strækker sig over 42 uger inklusiv lejrskole og
ekskursioner. Man kan være elev på skolen i 2 år.

Skolen er oprette i 1990 af en gruppe forældre og lærere med tilknytning til
specialklasse-rækken. Vi er tilknyttet “Landsforeningen
Ligeværd



Hvad vil vi?

Undervisningen foregår på værksteder, og er en kombination af teori og praksis. Den
tager udgangspunkt i den enkelte elevs muligheder og evner. Holdene er
på 5-6 elever.

Vi lægger vægt på:
At skabe et trygt sted
at lære, arbejde, og bo.
At eleverne føler ansvar for fællesskabet.
At eleverne føler ansvar for sig selv.
Gennem samvær med andre unge som har forskellige former for vanskeligheder,
hjælper vi eleven til at finde og udnytte sine egne muligheder.

Boform
Eleverne bor sammen i fire huse med to til fire på hvert værelse. Til hvert hus
er der knyttet tre huslærere, som sammen med Linjefagslærere har den primære
kontakt til eleven og forældre.
Eleverne foretager den daglige rengøring af værelserne
og huset. Desuden deltager de i den daglige madlavning, rengøring og
vedligeholdelse af skolen.
De lærer derigennem nogle af de færdigheder, der er nødvendige for at
kunne klare sig selv.

Undervisning:
Det meste af undervisningen foregår på skes værksteder. Dansk og
regning indgår som naturlige arbejdsredskaber.

Skolens formål:
Skolens formål er at drive en efterskole for unge med særlige
undervisningsbehov inden for rammerne af de gældende regler om frie
kostskoler.
Målet er, at den enkelte elev udvikler personlige og
faglige kompetencer og motiveres til fortsat uddannelse i skole og
erhverv.
Dette vil ske gennem en almendannende undervisning, som indeholder
praktiske erfaringer, livsnære oplevelser og teoretisk viden.