Afgangsprøve

Vi tilbyder Folkeskolens afgangsprøve i faget dansk samt skriftlig matematik i en forsøgsordning beskrevet herunder.

Folketinget vedtog i juni 2015 en ændring af forsøgsbestemmelsen i lov om efterskoler og frie fagskoler, der gør det muligt for efterskoler og frie fagskoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud at iværksætte forsøg, der går ud på at tilbyde undervisningspligtige elever, at de alene behøver at aflægge folkeskolens 9. -klasseprøver i fagene dansk og matematik.

Baggrund

Med erhvervsuddannelsesreformen er der indført krav om, at en elev kun kan optages på en erhvervsuddannelse, hvis vedkommende har opnået karakteren 02 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens prøver. Formålet med ændringen af forsøgsbestemmelsen er at give så mange elever som muligt adgang til erhvervsuddannelserne.

Skoler med mange elever, der ikke har de nødvendige ressourcer og forudsætninger for at afholde samtlige folkeskolens prøver, skal foretage en konkret og individuel vurdering af hver enkelt elev med henblik på fritagelse fra de fleste prøver, dog med undtagelse af de få prøver, som eleven vurderes at kunne aflægge på trods af sine vanskeligheder. Ændringen af forsøgsbestemmelsen giver mulighed for, at sådanne elever ikke skal fritages ud fra en konkret og individuelt vurdering, men alene kan aflægge prøverne i dansk og matematik.

 

Prøvetermin maj/juni 2016
Fag Antal elever Gennemsnit
Dansk læsning 8 3,00
Dansk retskrivning 8 2,38
Dansk skriftlig fremstilling 8 4,25
Dansk Mundtlig 8 4,38
     
Matematik uden hjælpemidler 8 2,63
Matematik med hjælpemidler 7

3,57

 

Prøvetermin maj/juni 2017
Fag Antal elever Gennemsnit
Dansk læsning 4 1,5
Dansk retstavning 4 2,0
Dansk skriftlig fremstilling 4 3,0
Dansk Mundtlig 5 7,6
     
Matematik uden hjælpemidler 2 1
Matematik med hjælpemidler 2 0